Mentorforløb 

"Slip fri af din trøstespisning og find dit potentiale"

MODUL 2/6 

Hvilke følelser i dig har trang til at dulme med mad?

 

Velkommen til modul 2, som omhandler, hvilke følelser i dig der har trang til at trøste sig med mad.

Hvilke ekskluderede, uelsket, sårede og/eller mindreværds følelser styrer dig bevidst eller ubevidst til at trøstespise. Hvordan er disse følelser opstået i dig, hvad er deres oprigtige behov, hvad har de af særlige budskaber og kvaliteter til dig? Og hvordan kan disse sider hjælpe dig med at udleve dit potentiale?

 

 

.

Jagten på de positive følelser tager os væk fra vores indre kilde af vildskab og livslyst!

Jeg har glædet mig meget til dette modul, da vores ekskluderede følelser rummer et nødvendigt potentiale og en styrke, som vi har brug for til at være os selv fuldt ud. Men vi får sjældent adgang til dette potentiale, da vi ikke har lært, hvordan vi skal tage os kærligt af vores følelser og forløse dem. Derudover er der i samfundet en stærk tendens til, at vi skal bestræbe os på at tænke positivt, vi skal højne os over alt det negative, og hvis vi tenderer til tænke negativt, bliver vi ulykkelige. Problemet med denne jagt er, at vi ignorerer visse sider af os selv, som måske ikke umiddelbart fremstår lykkelige, men som indeholder skjulte skatte.


For vores egoer rummer udover alle de positive følelser også skamfulde, sårede, sorgfulde og uelskede følelser. Ja tilmed de tjekkede livstilseksperter og terapeuter indeholder dem også. Tro mig jeg oplever det gang på gang. Vi got it all! Og jo mere vi prøver at stille en perfekt maske op, jo større bliver vores negative følelser. Følelserne vil presse sig på og kan b.la. andet udmønte sig i, at vi bruger forskellige stimulanser (mad, alkohol, arbejde) eller mennesker til at dulme vores følelser med. 

 

 
De følelser som vi gemmer væk styrer os bevidst eller ubevidst!

Fælden ved positiv tænkning er altså, at vi undertiden kommer til at bestræbe os på at udvikle en rarere, gladere og ‘bedre’ personlighed – og dermed en endnu større skygge. Det er helt naturligt at gemme vores mørkeste sider og tilbøjeligheder for at kunne leve et civiliseret liv, men kunsten er ikke at gemme disse sider for os selv.  Problemet med disse sider er, at de kan styre os, uden at vi ved det, og derved kan andre mennesker også styre os. Vi ender ud i forskellige dramaer med mennesker, holder vores drømme tilbage og/eller dulmer os selv med forskellige stimulanser. 

 

 

 

Hvordan opstår disse ekskluderede følelser?

De triste og sårede sider af os som på den ene eller anden måde er ekskluderet og gemt væk, er jo ikke født negative eller triste. 
Mange af vores ekskluderede følelser af mindreværd er ofte opstået i barndommen, hvor vores forældre eller andre voksne ikke altid har kunnet rumme disse sider. Det kan fx være sider af vildskab, power, tydelige meninger og behov, stilhed, aggression, følsomhed, glæde, som vi ubevidst eller bevidst fik afvide af vores omgivelser ikke var acceptable. Som børn har vi altså opfattet bevidst eller ubevidst, at vi skal opføre os på bestemt måde for at få kærlighed og blive accepteret.

 

Umiddelbart når vi møder vores ekskluderede følelser, kan vi væmmes ved dem. Men når vi får en større forståelse for, hvorfor de opstod og dermed accepterer dem, forvandler de sig til nødvendige livskvaliteter, som vi har brug for til at udleve vores fulde potentiale.

 

Her kan du læse mere, om hvordan vores forskellige ekskluderede følelser opstår >>


 

Sådan gør du!

Modul 2 indeholder 2 videoer: En kort video omkring ulempen ved positiv tænkning og gaven i negative følelserer inklusiv en intro til visualiseringen. Derudover 1 video med en guidet visualisering plus 9 spørgsmål, som du skal besvare.

Visualiseringen tager ca. 13 minutter. 

Video 1:  Ulempen ved hele den positive bølge og gaven i vores negative og ekskluderede følelser samt intro til visualiseringen

 

Brug et øjeblik på at mærke svaret på disse 4 spørgsmål:

 

1. Er der nogle bestemte situationer, der kan få dig til at dulme med mad?

 

 

2. Hvilke følelser gør, at du får trang til at dulme med mad?

 

 

3. Hvorfor tror du, at disse følelser er opstået i dig, hvor stammer de fra?

 

 

4. Hvad er disse følelsers oprigtige behov - hvis det ikke er mad? 

 

Video 2:

Guidet visualisering: Hvilken følelse får dig til at dulme med mad?

 

Det er en god ide at lave denne visualisering op til flere gange, da vi indeholder forskellige ekskluderede sider. Du kan også bruge den, hvis trangen til at dulme med mad opstår.

Visualiseringen er inspireret af psykologen Gordon Davidsons Joyful Evolution.

Skriv ned hvad du oplevede i visualiseringen

 

1. Hvilken side af dig mødte du i din underbevidsthed?

 

 

 

2. Hvorfor har denne side trang til at dulme med mad?

 

 

 

3. Hvad gør maden ved denne side - hvilken effekt giver det at dulme med mad?

 

 

 

4. Hvilken særlig kvalitet indeholder denne side?

 

 

 

5. Hvordan kan den hjælpe dig med at udleve dit potentiale?

 

 

 

 

 

Tak for i dag og næste gang...

 

Næste gang arbejder vi med: hvilke særlige kvaliteter og kompetencer indeholder du?

 

Indtil da ta' dig kærligt af dine følelser. Vær opmærksom på hvad der foregår indeni, sørg for at rydde op indeni via visualiseringer og kærlig opmærksomhed, så følelserne ikke løber afsted med dig.

 

 

Go wild woman, vi ses på modul 3.

 

 

 

 

Kærligst, Gry

 

 

 

 

  • Grys facebook
  • Grys youtube
  • Gry Instagram

Copyright © 2020 Alle rettigheder forbeholdes Gry Ravn