Sådan balancerede jeg hjernerystelsen gennem det intuitive og kreative

For over fire år siden fik jeg en alvorlig hjernerystelse i lyskrydset på Bispebuen i København. Bilisten bag mig tog fejl af speederen og bremsen, og mit liv blev bogstaveligt talt skubbet ud af kurs. Det blev et stærkt billede på, hvordan mit liv allerede var: alt for hurtigt. Som innovationschef og alenemor jonglerede jeg konstant med mange bolde i luften, men nu kunne jeg ikke længere "løbe efter mit liv."

Pludselig stod jeg over for noget, jeg ikke kunne planlægge mig ud af. Ingen projektplan kunne hjælpe mig med at blive rask. Jeg måtte finde andre veje. Det var dér, jeg begyndte at udforske de intuitive og kreative processer.

Jeg kastede mig ud i flowskrivning – at skrive uden filter eller mål. Jeg malede intuitivt uden at skulle skabe noget, der var "flot" eller "rigtigt." Jeg dansede frit, uden koreografi eller præstation for øje. Disse processer åbnede for en indre dialog, hvor gamle stemmer og fastlåste forestillinger om, hvem jeg var, og hvad jeg skulle være, dukkede op, og som jeg vidste at jeg måtte gøre op med.

Der var frygt: Frygten for at miste min status og identitet, når jeg ikke længere stod foran en PowerPoint-præsentation, men i stedet dansede barfodet under åben himmel. Men der var også en følelse af frihed. Det intuitive arbejde gav mig plads til at mærke mig selv, lytte til kroppen og omfavne det, som var til stede – uden at skulle handle på det.

Hjernerystelsen blev en livsændrende pause fra mit rationale og min handlingskraft. Den tvang mig til at finde en dybere forbindelse til min intuition og modet til at følge den. Denne proces førte til, at jeg skrev bogen En Hyldest til Alt i Dig og udviklede en ny ledelsesmetode Wildmetoden,

I dag arbejder jeg igen med projektmodeller og lederskab, men jeg gør det på en ny måde. Jeg kombinerer det logiske og strukturelle med intuitive intelligens. For jeg har erfaret, at vi kun kan skabe nyt, når vi tør træde ud af det rationelle og lade det intuitive spille med.

Hjernerystelsen rystede ikke kun mit hoved – den rystede min måde at leve og arbejde på. Det er jeg i dag dybt taknemmelig for. ❤️