Sisterlove eller søsterpile?

Jeg kom ind i rummet. Jeg kunne mærke, at hende derover skulle jeg holde mig lidt fra. Jeg skulle passe på med at stråle for meget, fylde for meget, virke for glad eller for svag. Jeg skulle i det hele taget bare passe på, sagde min søsterradar mig. For hun var en af dem, som jeg ikke skulle vække noget mindreværd hos, for så kunne jeg risikere at blive ramt af en af hendes kritikerpile. Og de gjorde ondt disse pille – nogle kaldte dem energipile – jeg ved ikke, hvad de hed. Men når jeg blev ramt af sådan en, kunne jeg skrumpe fra 100 til nul på få sekunder.

Det var egentligt meget nemt, at bevæge mig rundt på denne måde, for jeg kunne danse uden om de fleste pile – jeg kunne tilpasse mig og skrue op og ned for lyset. For det havde jeg lært. Men der hvor det blev svært, var når jeg stillede mig frem – frem for flere mennesker, så kunne jeg ikke styre de mange reaktioner mere. Allermest ville jeg ønske, at vi alle bare var en stor sisterlove – men sådan fungerede det ikke – for det fungerede heller ikke sådan inde i mig. Jeg kendte godt til at blive misundelig. Jeg kendte godt til at blive ramt på mit allerdybeste mindreværd, når nogen udlevede noget, jeg ikke tillod mig selv.

I mit forsøg på at turde stråle uden at krympe, kiggede jeg mig omkring for at se om der var nogen, jeg kunne lære noget af. I min søgen så jeg modige kvinder, der stillede sig frem på den offentlige scene og blev skydeskiver. Jeg så kvinder, der var knappet helt op for at kunne overleve. Og midt i min søgen mødte jeg en kvinde, der fortalte mig om aldrig at pakke mine følelser væk, men i stedet bruge dem som en styrke. Og så pegede hun på mit hjerte og sagde, at jeg aldrig måtte gøre mig hård, når jeg modtog en kritikerpil. I stedet skulle jeg blødt tage den ud, sige av, hvis det gjorde ondt. Søge trøst hvis jeg havde brug for det, og ellers bare tage et skridt frem, når jeg allermest havde lyst til at gå to tilbage.

Til sidst men vigtigt skulle jeg huske at heppe på alle de søstre omkring mig – og så kiggede jeg mig omkring en ekstra gang og så alle mine medsøstre gamle som unge. Og pludselig opdagede jeg, at verden var meget mere fuld af sisterlove end af pile

Knus og et skridt frem herinde fra kloster-retreatet til alle jer brødre og søstre derude.