top of page

Du træder ind i Sjælens Labyrint - måske er du en smule bange eller rimelig nysgerrig. Det første rum, som du træder ind i, er Spåkonens hule. Spåkonen kigger lige igennem dig - forbi alle dine lag og direkte ind i din sjæl. Du sætter dig ned, og hun beder dig om at tage en tår af den magiske drik fuld af urter, som du kan skimte i lyset fra krystalkuglen. Hun guider dig ind i dit inderste væsen, hvor du opdager, hvad din sjæl længes efter at udfolde...

 

Med dine inderste drømme i hånden, bevæger du dig videre til Medicinkvindens hule. Medicinkvinden der kan frigøre din sjæl. Hendes kraftfulde og smukke stemme transformerer din fortids begrænsninger til styrker, og gør dig klar til at indtage labyrintens sidste rum - dronningens spiral.

 

Hos dronningen træder du ind i en lysende spiral på gulvet – en spiral der gør drømme til virkelighed. Når du går ind i spiralen, vil du føle mod til at gå efter dine drømme, og når du bevæger dig ud af spiralen, vil du se helt tydeligt, hvad du skal gøre for at udleve din sjæls længsel.

 

 

 

Hvorfor har I bygget Sjælens Labyrint omkring labyrintens, teatrets og meditationens verden?

Labyrinten er i flere tusinde år blevet brugt som et redskab til healing, meditation, beroligende sindet og få kontakt til sjælen. Labyrinten er et overgangsritual. Labyrinten har overordnet 3 faser:

 

1 fase: Retter blikket indad

2 fase: Er i kontakt med din sjæl/sandhed

3 fase: Ser klart hvordan du realiserer din sandhed.

 

 

Teateret har en helt speciel effekt, da den kan skabe et magisk rum, spejle vores forskellige indre sider og gå bag om vores vante tankegange og handlingsmønstre.

Eventyr og arketyper er tilknyttet bestemte historier og kan derved vække specifikke følelser i os. Kvinden med krystalkuglen kan se ind i fremtiden og ind i vores sjæl. Heksen har en stærk intuition og helende evner og kan derfor helbrede sygdomme og løse problemer med den helt rigtige urte drik. Dronningen er hende der bærer nøglen til skatten – til alt guldet på slottet - og derfor har hun magten og evnen til at realisere dine inderste drømme.

 

Hvorfor kalder I det en bevidstheds labyrint?

Fordi labyrintens forkskellige rum repræsenterer forskellige områder i vores bevidsthed. Inde hos spåkonen arbejder du med din overbevidsthed, som er din sjæl/intution/hjerte/visdom - og inde hos medicinkvinden arbejder du med din underbevidsthed. Underbevidstheden som b.la. repræsenterer vores forskellige delpersonligheder, skyggesider og udforløste følelser.

Tilsidst hos dronningen arbejder du med din manifesteringsevne, som er et samarbejde mellem din underbevidsthed og overbevidsthed. 

 

 
bottom of page