POST 1 Find din indre skat!

Kære skattejagt deltager

 

Velkommen til din første post...

Din indre skat af skjulte kræfter er forsvundet. Den forsvandt for meget lang tid siden. Det eneste du ved er, at den befinder sig i en grotte, hvor en farlig ildspyende drage vogter over den. Men du er nu klar til at finde skatten, for den indeholder hemmelige kvaliteter og drømme, som du skal bruge for at give den max gas med dig selv og dit potentiale!

 

TRE TRIN I POST 1:

  1. Når du trykker på videoen med den guidede visualisering, begiver du dig ud på en uforudsigelig rejse… (15 min), 

  2. Derefter løser du post 1's opgave"Sæt magiske Spor i din hverdag" (minimum 2 min)

  3. For tilsidst at maile dit svar til mig

 

Må du finde guld! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VIDEO: Intro til skattejagten

VIDEO: Visualisering

Post 1's OPGAVE 

"Sæt magiske spor  i din hverdag"

Når du har lavet visualiseringen, løser du POST 1's opgave, som lyder, at du skal illustrere din indre skat. 

Du vælger en af nedenstående muligheder, hvormed du illustrerer din skat:
 

  • Beskriv din skat med tre ord og sæt i smug ordene op i dit lokalområde 

  • Tegn/mal din skat og hæng illustrationen op et valgfrit sted ( i dit hjem eller udenfor)

  • ​Skriv et digt/sang omkring skatten og læs det op eller syng det for nogen

  • Tag et foto af noget i din hverdag, som illusterer din indre skat og post det på facebook

  • Eller vælg et andet kreativt udtryk eller handling som passer til dig...

 

 

                                           Just act on your dreams...!

 

 

Hvorfor er visualisering godt?

Visualisering er en proces, hvor man betragter sig selv i et indre spejl og bevidst styrer drømmen. Når man visualiserer en ønsket situation, træner man hjernen til frem over at organisere kroppens bevægelser og reaktioner så præcist som muligt. Det er i hjernen selve indlæringen af færdigheden sker. Og det er i hjernen, man kan ændre dårlige vaner og danne nye bedre vaner.

Under visualisering er hjernen i stand til at modtage information, impulser og svar. De nye impulser der modtages under både meditation og visualisering sætter automatisk gang i nye neuroforbindelser i hjernen, som så danner nye tanker og derved nye billlede-strømme. Og de skaber samtidig nytænkning.

 

Hvordan visualisering?

  • Afsæt 12 minutter hvor du sætter dig godt til rette og lytter til visualiseringen. Mens du lytter, forestiller du dig billeder, som passer til selve visualiseringen.

  • Hvis du er typen der ikke kan sidde stille med lukkede øjne, så bare åben dem, samtidig med du lytter og bruger din forestillingsevne undervejs. Du kan sagtens benytte din fantasi og forestillingsevne med åbne øjne.

  • Selvom du mister fokus undervejs i visualiseringen og kommer til at tænke på noget andet, eller at de indre billeder forsvinder for dig, så vend din opmærksomhed tilbage til visualiseringen, så snart du opdager, at du mister fokus.

  • Til dig der ikke har visualiseret før. Sådan gør du: Du sætter indre billeder på det, som jeg siger i visualiseringen. Visualisering handler helt enkelt om at bruge din fantasi og forestillingsevne.

  • Accepter de billeder og følelser som kommer til dig under visualiseringen. Ofte kommer vi til afvise de billeder, der kommer til os, fordi vi mener, at de enten ikke er rigtige eller gode nok, eller noget vi bare har fundet på. Uanset hvad accepter dem, da vores bevidsthed tager forskellige former og billeder, og der er ikke nogle, som er bedre end andre.

  • Det er en god ide at fx skrive/tegne efter visualiseringen, så du integrerer dine forskellige visualiserings-opdagelser endnu mere i bevidstheden.

 


 

 

Sådan får du ADGANG TIL POST 2?

For at modtage adgangskoden til post 2, skal du maile mig illustrationen af din indre skat inden torsdag d. 3. okt. kl. 9.00. Du kan enten maile mig 3 ord, der beskriver din skat eller noget andet, som du har lavet, der illustreter din skat - du bestemmer! Det vigtigste er, at du sætter handling på dine indre drømme og kræfter. gry@indrelederskab.dk

 

 

Frem med lommelygten, skattekortet og dit mod - må du finde GULD.

Hep vi ses næste gang i din indbakke, hvor du skal befri din skat fra dragen og dine negative tanker…!

 

 

Kærligst,

Gry - Din skattejagts facilitator 

  • Grys facebook
  • Grys youtube
  • Gry Instagram

Copyright © 2020 Alle rettigheder forbeholdes Gry Ravn