Det er over 4 år siden jeg fik hjernerystelse i lyskrydset på Bispebuen i København Bilisten bagved mig havde taget fejl og trykket på speederen i stedet for bremsen. Dette var sigende for mit liv! Mit liv gik rigtig stærkt, og som Innovationschef og alenemor havde jeg rigtig mange bolde i luften. Jeg løb efter mit liv!
Men pludselig kunne jeg ikke regne den ud og lave en tjekket projektmodel for, hvornår jeg var rask igen. Jeg måtte tage andre værktøjer i brug. Så jeg kastede mig ud i intuitive og kreative processer for at finde svar på, hvorfor jeg havde fået hjernerystelse for 2. gang i streg.
Jeg begyndte at lave flowskrivning, jeg kastede med maling. Jeg begyndte at danse frit uden at det skulle være pænt.
Dette blev en proces, hvor gamle stemmer omkring hvem jeg var og skulle være kom op til overfladen. Frygten for at miste status, når jeg pludselig dansede i det fri og ikke stod foran powerpointen.
Det var skræmmende og vildt. Og samtidig føltes det så naturligt
Hjernerystelsen tvang mig til at holde pause med mit rationale og handlingskraft og istedet dyrke min intuitive sans og skaberkraft uden et bestemt mål.
Dette blev til bogen en Hyldest til Alt i dig ♥︎
Ja, hjernerystelsen rystede ikke kun mit hoved, også min måde at leve og arbejde på.
Ja, jeg laver projektmodeller igen, men nu inddrager jeg det intuitive, pausen og det sanselige i kombination med vores logiske sans for ellers kan vi ikke skabe nyt ♥︎