top of page

Fremtidens ledere er dem, som følte at de ikke passede ind!




Jeg plejer at sige fremtidens ledelse tilhører dig, som havde svært ved at passe ind i det etablerede. Dig som følte dig for mærkelig, sensitiv og til tider alene.

Ja, og det giver mening, hvis du har følt dig anderledes, i og med dine nye ideer og måder at opfatte verden ikke altid passede ind i samfundets strukturer. Du truede det etablerede. Du truede den vante måde at gøre tingene på. Måske er du endda blevet tysset på, fået et rap over nallerne, blevet hængt ud i grupper eller bare følt dig utryg.

Du kan også være gået selvstændig, for her skulle du ikke passe ind og kunne følge dit eget flow.

Men tillbage til hvorfor fremtidens ledelse har brug for dig. Fordi din anderledes måde at opfatte verden på, din adgang til banebrydende kreativitet og visdom er det, som er brug for nu. For vi kan ikke ændre samfundet med vores vante tankegang. Vi har brug for folk der truer det vante, som stiller spørgsmål og kommer med nye ideer og arbejdsmåder.

Det er ikke altid, du vil blive mødt jublende, fordi sådan kan det være at bringe det nye ind i vores samfund. Men vid at der er flere og flere, som arbejder på at bringe det nye ind.

bottom of page