top of page

Online Heksejagt

Et af mine største danske ledelsesidoler er Medina. Da jeg nævnte det i en talk på en konference, grinede halvdelen af salen.

Og lige dér vidste jeg, at det var rigtigt!


Meget kan man sige om mig, men jeg lader mig ikke styre af mængdens meninger, for i den kollektive bevidsthed har vi gennem tiden opbygget et mere eller mindre nedladende narrativ om Medina.


Måske bliver hun ikke ”brændt” online længere, som hun er blevet af medierne i årevis. Men hun har heller ikke helt fået den anerkendelse, hun fortjener, for det enorme mod og den loyalitet, hun har haft og har over for sit eget udtryk

Hvordan hun er blevet haglet ned i medierne i årevis for at synge sit hjerte ud, tror jeg ikke, der er mange mennesker, der ville have overlevet psykisk – eller som ikke ville være stoppet med deres karriere.

Men den ”online afbrænding” har aldrig lukket munden på hende.

Hun trak sig i et stykke tid for at rejse sig igen, da hun var helt i bund, men nu står hun her igen – blot mere ærligt og så stærkt


Denne genrejsning, i vores samfund hvor en kvinde er blevet latterliggjort så meget, viser os, at Medina er kommet for at blive.


Hun viser ikke kun sig selv, men også alle os andre, at modstand aldrig skal lukke munden på dig – men i stedet få dig til at skrue endnu mere op for dit lys.

Tak, Medina, for at vise vej. Tror vi er mange, der ser dig nu.

 
 
 

Kommentarer


bottom of page