Forleden faciliterede Mikael Kyneb og jeg en 3 timers healingsrejse for en klient, som igennem et stykke tid havde søgt nye veje og andre muligheder for at kigge dybere ind i sjælen, for hvorfor var det, at vedkommende igen og igen løb panden mod muren.
Som altid starter vi sessionen med en intention. Har klienten et eller flere ønske til, hvad han gerne ville have ud af sessionen? Er der noget som klienten kan være nervøs for, kunne komme op til overfladen? Altså en form for forventningsafstemning. På den måde sikrer vi os, at vi har rene linjer.
Transformation og indsigter!
Vi åbner sessionen med at lave breathwork i 20 min. For at bryde et mentalt forsvar, der gerne ville tale og have styr på hvad der foregår. Breathwork hjælper med at afmontere det mentale forsvar, og give skabe plads til ubevidste følelser og stemninger kan dukke op. Han sænkede paraderne, så der blev åbnet op til en boks fra fortiden, som stadig bed ham i halen i dag. Mikael brugte kropsterapiens værktøjer til at lirke en dør op til underbevidstheden. Der lå så meget vrede gemt, men også en stor frustration over ikke at føle sig god nok, set som den han er.
Klienten fik lov til at afreagere, ja gå amok på en yogapølle, og derefter lavede vi et stående stræk, som gik så dybt at der nærmest gik hul på lydmuren!
Inde under vreden lå der en sorg, en sorg som ofte kom til udtryk i vrede at være sur, når familien sad omkring spisebordet, for der skulle ikke gå meget ”galt” før end reaktionen kom prompte, uden at han selv kunne styre det. Men også en sorg over ikke at kunne være den far og mand han gerne ville være! Men nu kom den smerte til udtryk igennem sorg, skam og skyld!
Derfor var det så vigtigt, at Gry kunne bruge hendes adgang til den feminine energi og dansen som transformationsværktøj, og møde klienten i et kærligt og insisterende rum. For det som det maskuline gerne vil er at fikse det, handle på det, få det til at gå væk! Det kan man ikke.
Kærligt blev klienten guidet ind i den frie dans. Ja, vi dansede, selvom det var provokerende at bevæge sig frit, men gennem den frie dans kan vi give slip på skam og forkerthedsfølelsen.
Mange kræfter blev brugt, tårerne løb ned ad kinderne, men da vi afslutningsvis lagde klienten på gulvet, omgivet af lys og buddha figurer, var det en meget lettet klient. Lettere fordi tyngden af sorg, vrede og det skamfulde, som han havde båret på helt fra barnsben af, var blevet mindre.
Pludselig kunne han mærke sig selv, som mere fri - både fysisk som psykisk! Men også velvidende om, at man ikke bare forandre sig selv og sin opfattelse af verden på en dag, men at det bestemt var et vigtigt skridt på vejen!
Comments