top of page

Vi kan ikke tænke os til nye steder. Vi må skabe os derhen🎨

Opdateret: for 5 dage siden


Jeg hører det jævnligt: "Det lyder ikke seriøst." Og hver gang bliver jeg nysgerrig. For hvad er det egentlig, vi forbinder med seriøsitet?

  • PowerPoints?

  • Tunge ord?

  • Lineær tænkning?

Vi taler ofte om innovation. Om at vi ikke kan løse problemer fra det bevidsthedsniveau, de er opstået på. Om behovet for at tænke nyt.

Men i praksis bliver vi utrygge, når vi faktisk skal gøre noget nyt. Som fx at tegne.

Når jeg arbejder med ledere og teams, beder jeg dem nogle gange om at tegne løsningen på deres udfordring.

  • Uden at tænke.

  • Uden at kigge.

  • På få minutter.

Hvorfor?

Fordi vi ofte allerede har svaret. Men vi leder efter det med den samme tænkning, der skabte problemet. Vi forsøger at analysere os frem til svaret. Vi går rundt i de samme tankespor og får kun adgang til en brøkdel af vores potentiale.

Når vi slipper kontrollen et øjeblik og følger en indre impuls, åbner vi for noget andet. Noget større.

Ja, der sidder et indre dommerpanel. Hr. Frygt og Fru Selvkritik holder øje med, at vi ikke træder uden for rammen. Og nødig skulle blive for "useriøse".

Men sandheden er: De har styret festen længe nok.

Vores organisationer har ikke brug for mere kontrol. Og ledere, der i sagens gode tjeneste forveksler ansvar med kontrol, blokerer for fremtiden.

De har brug for:

  • Mod.

  • Sansning.

  • Kreativ, ustyrlig kraft.


For vi kan ikke tænke os til nye steder. Vi må skabe os derhen.

Har du prøvet at "tegne" en løsning, før du har analyseret den? Hvad skete der? 👇


 
 
 

Kommentarer


bottom of page