"Strategiworkshoppen skal være seriøs – så der skal ikke stå for mange tusser og farver på bordet.”

Jeg hører det jævnligt. Og hver gang bliver jeg nysgerrig. For hvad er det egentlig, vi forbinder med seriøsitet?

PowerPoints?

Tunge ord?

Lineær tænkning?

Vi taler ofte om innovation. Om at vi ikke kan løse problemer fra det bevidsthedsniveau, de er opstået på. Om behovet for at tænke nyt.

Men i praksis bliver vi utrygge, når vi faktisk skal gøre noget nyt.

Som fx at tegne.

Når jeg arbejder med mennesker – både i organisationer og i privatlivet – beder jeg dem nogle gange om at tegne løsningen på deres udfordring. Uden at tænke. Uden at kigge. På få minutter.

Hvorfor?

Fordi vi ofte allerede har svaret.

Men vi leder efter det med den samme tænkning, der skabte problemet. Forsøger at analysere os frem til svaret.

Vi går rundt i de samme tankespor og får adgang til en brøkdel af vores potentiale.

Når vi slipper kontrollen et øjeblik og følger en indre impuls – åbner vi for noget andet. Noget større.

Ja, der sidder et indre dommerpanel.

Hr. Frygt og fru Selvkritik holder øje med, at vi ikke træder uden for rammen. Og nødig skulle blive for “useriøse”.

Men sandheden er: De har styret festen længe nok. Vores organisationer har ikke brug for mere kontrol. Og ledere der i sagens gode tjeneste forveksler ansvar med kontrol.

De har brug for mod.

For sansning.

For kreativ, ustyrlig kraft.

For vi kan ikke tænke os til nye steder.

Vi må skabe os derhen 🎨🎨🎨

hashtag#wildmetoden hashtag#intuitivtlederskab hashtag#kreativkraft hashtag#uudnyttetpotentiale hashtag#detindredommerpanelerpåvejpåpension